Psykologisk Tryghed i fokus

Vi tilbyder

Erfarne konsulenter som medspillere i dagligdagen

Ledercoaching og sparring

Lederskab er spændende og et fag i sig selv. Det er også en post, hvor der kan opstå et krydspres, og hvor du som leder til tider kan have oplevelsen af at være lidt "alene" uden helt at vide, hvor du skal hente sparring.


Hos Amica kan du som leder få hjælp til afklaring på problemstillinger, støtte til at møde de udfordringer, der kan opstå, og sparring i forhold til at forblive en autentisk og nærværende leder, som medarbejderne har tillid til.


Vi tror på, at du som leder kan skabe en positiv forandring, når du går forrest i forhold til at kigge indad og aktivt arbejder på at udvikle dig både fagligt og personligt.


Ledersparringen vil understøtte en stærk, inspirerende og autentisk ledelseskultur, som vil hjælpe din organisation/din virksomhed til at blomstre.

Kurser

Jeres organisation/virksomhed er unik, hvorfor vi hos Amica leverer skræddersyede forløb og kurser, der tager udgangspunkt i jeres virkelighed.


Vi arbejder praksisnært med enkle teknikker, der hurtigt kan omsættes i hverdagen, og I vil have mulighed for at integrere dem fra dag 1.


Vi holder os konstant opdaterede på nye tendenser, ny forskning indenfor kommunikation, trivsel og arbejdsmiljø. Samtidig vil I opleve, at det er jeres hverdag, jeres historie, jeres mål og ønsker, der er vores vigtigste fokus.

Temadage

Temadage tilpasses jeres ønsker.

Forslag til emner:

  • Psykologisk tryghed set fra alle niveauer i organisationen
  • Følelsesmæssig smitte i hverdagen – Hvordan undgår jeg at smitte andre? Hvordan undgår jeg at blive smittet?
  • Fokus på narrativer – Hvordan er de opstået? Hvad gør de ved arbejdsmiljøet og organisationen? Hvordan ændrer vi dem?
  • Stresshåndtering og håndtering af høje følelsesmæssige krav
  • Konflikthåndtering, kommunikationsredskaber, personprofiler (DISC + JTI)
  • Vi er hinandens arbejdsmiljø – Få et fælles ejerskab på det gode arbejdsmiljø
  • Og meget andet tilrettet jeres ønsker og behov

VORES HISTORIE

Amica har Psykologisk Tryghed i fokus og leverer praksisnære løsninger tilrettet jeres behov.

Vi er et konsulentfirma baseret i Midtjylland bestående af 2 indehavere og tilknyttede samarbejdspartnere.


Gennem de sidste 10 år har vi samlet erfaring fra opgaver i det private erhvervsliv samt kommunale og regionale institutioner med fokus på det gode arbejdsmiljø.


Vi lægger stor vægt på ærlighed, gennemsigtighed og autencitet både internt i Amica og eksternt i forhold til samarbejdspartnere og kunder. 


Vi bestræber os på at opbygge tillidsfulde relationer, hvor alt kan siges, alt kan vendes. Vi gør det, vi siger, og vi siger det, vi gør.


Vi arbejder ud fra forståelsen af, at tillid skaber tryghed, som igen skaber trivsel. Når der er trivsel på arbejdspladsen, lykkes organisationen i langt højere grad med det, der ønskes, hvilket kan måles i forhold til leder- og medarbejdertilfredshed, rekruttering, personaleomsætning og dermed også på bundlinjen.


VORES TEAM

Indehavere og samarbejdspartnere

Lisbeth Kirkeby

Indehaver af Amica

I Amica er Lisbeth særligt optaget af det psykiske arbejdsmiljø og gruppedynamikker, samt hvordan en investering i at understøtte den psykologiske tryghed kan løfte organisationer/virksomheder.


Lisbeths opmærksomhed på trivsel, udvikling og samarbejde understøttes af hendes empati, nærvær og autencitet samt praksisnære eksempler fra et arbejdsliv indenfor Sundhedsvæsenet og det private erhvervsliv.


Lisbeth har stor erfaring både som intern og ekstern konsulent med fokus på HR-arbejde, medarbejderudvikling og ledelse. 


Derudover har Lisbeth en 4-årig psykoterapeutuddannelse, en 2-årig coachuddannelse og diplom i projektledelse. Lisbeth er advanced extended DISC-certificeret og har rygsækken fuld af faglige kurser.


Jesper Løhde

Indehaver af Amica

I Amica er Jesper dedikeret til at skabe udvikling, forandring og forankring for organisationer/virksomheder.


Der bor både en lille filosof og en komiker i Jesper, hvilket kommer til udtryk i Jespers måde at udfordre en tænkning og skabe indsigter ved hjælp af humor.


Jespers fokus er at sikre, at alle føler sig mødt og set i processen.

Den praksisnære tilgang vægtes højt, hvorved resultaterne kan mærkes og integreres med det samme.


Jesper har stor erfaring fra både private virksomheder, regionale og kommunale institutioner.


Med en baggrund som pædagog, en 4-årig psykoterapeutuddannelse, en 2-årig coachuddannelse, supervisoruddannelse og utallige kurser har Jesper et stort repertoire til rådighed.


Samarbejdspartnere

Ingen kan det hele - Alle kan noget - Sammen kan vi det meste.


Amica har tilknyttet samarbejdspartnere, som byder ind med forskellige kompetencer og ekspertiser, hvilket giver Amica mulighed for at give jer den allerbedste løsning, skræddersyet efter jeres behov.


Vores samarbejdspartnere er blandt andet psykologer, videncentre, undervisere og andre konsulenthuse, som vi har skabt gode resultater med gennem flere år. Dette netværk af gode samarbejdspartnere udbygges løbende, så vi til hver en tid kan stille med det bedste hold, der passer til jeres ønsker og behov.


UDTALELSER

Anbefalinger fra vores kunder

Joan Ravndal Hartvig

Leder Sydmarksgården

Verninge, Assens 

"Når vi står i situationer, hvor vi har brug for sparring og ledercoaching, er Jesper fra Konsulenthuset Amica den, vi kontakter. Vi oplever, at Jesper skaber rum for indsigt og udvikling. Vi bliver udfordret i vores egen tænkning samtidig med, at vi oplever at blive set og hørt."

Rikke Præcius

Socialkonsulent

Ringkøbing

”Det var en kæmpe fornøjelse at have Lisbeth til at holde oplæg for vores erfagruppe. Lisbeth formåede hurtigt at spore sig ind på gruppens deltagere og var hele vejen igennem lyttende, nysgerrig og nærværende. Lisbeth er en dygtig formidler med høj faglighed. Hende kan jeg klart anbefale." 

Annette Nordstrøm

Chefsygeplejerske

Regionshospitalet Gødstrup

"Jeg har af flere omgange inden for de sidste 5 år samarbejdet med indehaverne af Konsulenthuset Amica. Jeg har i den forbindelse oplevet, at både Jesper og Lisbeth med hver deres baggrund er dygtige sparringspartnere i planlægning af indhold til spændende dage. De er nysgerrige på vores virkelighed og på at få det sat i spil i en tværfaglig kontekst for medarbejderne. De er dygtige facilitatorer til at skabe engagement og mening blandt en tværfaglig flok. Jeg kan varmt anbefale dem."

HVORFOR ARBEJDE MED OS

Jeres psykologiske tryghed er vores fokus

Ekspertise og erfaring

Amica er dit valg, når du har brug for en konsulentvirksomhed med omfattende erfaring inden for kommunikation, arbejdsmiljø, trivsel, samarbejde og udvikling.


Vores team har opbygget ekspertise gennem års uddannelse og konstant faglig udvikling. Vi sikrer, at vi altid er opdaterede og i tråd med de seneste tendenser og behov i erhvervslivet.

Skræddersyede løsninger

Hos Amica tilbyder vi skræddersyede løsninger til organisationer/virksomheder. Vi prioriterer dialog med ledelsen, tillidsvalgte og medarbejdere for at sikre et bredt perspektiv, når vi går i gang med at løse opgaver sammen med jer.


Vi tror på, at den rette vej til succes indebærer en dybdegående forståelse og et samarbejde på tværs af alle niveauer i organisationen/virksomhede.

Proaktivt partnerskab

Vælg Amica som jeres konsulentfirma, fordi vi altid tager udgangspunkt i jeres virkelighed, jeres oplevelser og derudfra skaber en forandring sammen med jer. 


I vil blive introduceret til enkle og praksisnære løsninger, som I har mulighed for at integrere i hverdagen fra dag 1, så værdien af jeres forandringsarbejde hurtigt bliver synligt og giver resultater både i forhold til trivsel og effektivitet.


KONTAKT OS

Kontakt Amica for sparring og tilbud på forløb

 
 
 
 
 
unsplash